Praxis21 arbejder
antropologisk og møder mennesker i deres miljø

Om Praxis21

Tine Sønderby er hovedkraften i Praxis21. Hun er drevet af en nysgerrighed efter at forstå miljøer indefra og bruge den viden til at nuancere forestillinger og udvikle bedre løsninger. Derfor etablerede hun Praxis21 i 2012. Her samarbejder hun med kunder og andre partnere om at få menneskers ressourcer i spil og finde løsninger, både i øjeblikket og strategisk.

Praxis21 bidrager i projekter i forskellige roller. Det kan være som undersøgende antropolog, som medafvikler af aktiviteter, evaluator eller metodeudvikler. Projekterne handler ofte om komplekse emner, som der er brug for dybdegående viden om eller nye vinkler på. En stor del af aktiviteterne foregår i de involveredes nærmiljø – i deres lokalområde, deres forening eller eventuelt på deres arbejdsplads.

Praxis21 er særlig involveret i to problematikker, der dybest set handler om fællesskaber. Både det nære fællesskab i en forening eller i en bydel og det større, samfundsmæssige fællesskab. Den ene problematik er: Hvordan kan brugere/borgere medvirke til at udvikle eller forbedre kulturelle og sociale aktiviteter? Den anden problematik er: Hvordan kan vi skabe bedre trivsel og naboskab i den almene boligsektor ved at udvikle sociale og fysiske rammer? Der er fokus på at aktivere menneskelige ressourcer.

Tine har beskæftiget sig særlig meget med samskabelse med unge og har lavet flere feltarbejder blandt unge: både i Damaskus, i et alment boligområde i Rødovre og blandt unge kulturskabere. Hun har også været ansat på en skole i Hundige, som ekstern lektor i antropologisk evaluering på Københavns Universitet og som udvikler af inddragelsesmetoder i et boligselskab. Tine er antropolog og har desuden studeret medborgerskab og konfliktmægling. Hun kan kontaktes på: Tlf.: 2714 0304 eller Mail: ts@p-21.dk