I Jennumparken i Randers har beboere lejet nyttehaver siden 1990. Randrusianere med forskellig etnisk baggrund dyrker grøntsager og blomster og mødes med deres naboer i “Daghaverne”.
Daghaverne er en grøn perle i et område, som før i tiden kaldtes “Randers’ Chicago” på grund af sociale problemer.
Ali Juanmiry har været i Danmark siden 2006. Han fortæller om at være en del af havefællesskabet.
Arvid Jensen har været med i Daghaverne fra begyndelsen. Her fortæller han om livet i haverne.
Kirsten Stougaard voksede op på landet og er glad for naturen. Hun fortæller om, hvad hendes have betyder for hende.