Unge projektmagere fra hele Fyn er samlet til et forløb, som giver dem viden, netværk og midler til at stable deres egne events på benene. De skal samarbejde, blive klogere og arbejde kreativt og målrettet, så deres vilde idéer bliver til virkelige events. Tine underviser på forløbet, som er arrangeret af Kulturregion Fyn. Forløbet startede d. 6. februar, og det første undervisningsforløb strækker sig frem til sommerferien 2016.